Afgørelse
Nummer
12/15488
Forbruger fritaget for at betale for fraskæring af gasstik
Fraskæring af bygasstik ▪ Varsling ▪ Kommunikationsfejl ▪ Spørgsmål om der foreligger aftale om at foretage fraskæringsarbejdet.
Afgørelses konklusion
Forbrugerne fritages for til bygasselskabet til HOFOR Bygas P/S at betale 4.687,50 kr. for fraskæring af bygasstik.
HOFOR Bygas P/S skal i sagsomkostninger til ankenævnet betale 8.500 kr. inkl. moms, der betales senest 30 dage efter den dato, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på ankenævnets vegne udsender faktura på opkrævning af beløbet.
Sagsresumé
Sagen vedrører et gebyr for nedtagelse af gasmåler samt fraskæring af gastilslutning på grund af manglende gasforbrug på installationsadressen ...vej i Valby.
Forbrugerene blev tilmeldt gasforsyningen den 21. januar 2010. Da forbrugerne udlejer huset, og således ikke selv bebor adressen, meldte de adresseændring til bygasselskabet den 25. januar 2010, til adressen ...vej i Rødvig Stenvs.
Bygasselskabet sendte efterfølgende al korrespondance, herunder varslinger om fraskæring af gasstik til forbrugernes tidligere folkeregisteradresse i Store Heddinge samt til installationsadressen i Valby.
Den 23. september 2011 sendte bygasselskabet en faktura på fraskæring af gasstik. Forbrugerne var uenige i kravet og havde i øvrigt haft et ønske om fortsat gasforsyning til ejendommen.
Bygasselskabet udtog stævning den 19. juli 2012, hvor forbrugeren anmodede om at få sagen behandlet hos Ankenævnet.
Hent afgørelsen her (pdf)