Afgørelse
Nummer
12/06195
Produktansvar ▪ Ikke bevis for skade, defekt og årsagsforbindelse mellem defekt og skade
Erstatning ▪ Strømafbrydelse ▪ Skade opstået på vaskemaskine i forbindelse med strømafbrydelsen ▪ Stærkstrømsloven ▪ Produktansvarsloven
Afgørelsens konklusion
Ankenævnet kan ikke give klager, SAM, medhold i det fremsatte krav over for indklagede, HEF Net A/S, om krav om erstatning.
Sagsresumé
Sagen drejer sig om, hvorvidt klager er berettiget til erstatning for ødelagt vaskemaskine i forbindelse med strømafbrydelse.
Den 5. november 2011 skete der en strømafbrydelse, som blandt andet havde indvirkning for klagers ejendom.
Strømsvigtet skyldtes, at en kabelskade udløste smeltning af 2 stk. LS sikringer.
Årsagen til kabelskaden var, at Post Danmark udførte et arbejde med opsætning af et skab oven på kablet, og kablet derved blev udsat for maskinel overlast i forbindelse med et gravearbejde.
I forbindelse med strømafbrydelsen gik klagers vaskemaskine i stykker. Vaskemaskinen kunne imidlertid ikke repareres, da maskinen var udgået af produktion, og der kunne derfor ikke skaffes de nødvendige reservedele for at reparere maskinen.
Klager tog efterfølgende henvendelse til indklagede, der mente, at de ikke var erstatningsansvarlige, da de ikke var skyld i strømafbrydelsen.
Da parterne ikke kunne nå til enighed, er sagen efterfølgende indbragt for ankenævnet.
Hent afgørelsen her (pdf)