Regningsklage - Forældelse - Passivitet

Klager blev ved udeblivelsesdom afsagt den 15. november 1990 i Retten i Næstved dømt til at betale sagsøger SEAS Energi A.m.b.A. (senere SEAS Strømmens el-forsyning og nu SEAS-NVE Strømmen A/S) et beløb på 6.662,00 kr. med den til enhver tid gældende procesrente fra 08.10.1990 til betaling ske, samt sagens omkostninger med kr. 1.400 kr.

Det idømte beløb skyldtes for elforbrug i perioden 07.06.1989 - 29.01.1990 på en adresse i Mogenstrup ved Næstved. Klager har oplyst, at beløbet indgik i et personligt konkursbo.

Efter domsafsigelsen har klager intet hørt fra indklagede førend den 08.05.2002, hvor hun modtog et brev fra Advokatfirmaet EgeParken, der på indklagedes vegne krævede klager for et beløb 12.279,41 kr.

Da klager mente, at elselskabet havde opgivet kravet, indbragte klager herefter sagen for Ankenævnet på Energiområdet, der traf følgende:

AFGØRELSE

Efter det oplyste har indklagede opnået dom for det omtvistede beløb den 15. november 1990. Som følge heraf er indklagedes krav omfattet af den 20 årige forældelse i Danske Lov 5-14-4. Nævnet kan herefter konstatere, at indklagedes krav ikke har været forældet i 2002, hvor indklagede efter 12 år har forsøgt at indkræve beløbet.

Selv om kravet ikke er forældet, kan indklagede have fortabt adgangen til at kræve beløbet betalt, hvis indklagede har udvist retsfortabende passivitet.

Klager har efter nævnets opfattelse ikke kunnet være i tvivl om, at indklagede efter dommen havde en fordring. Som sagen foreligger oplyst, har indklagede ikke efterfølgende udvist en adfærd - udover selve passiviteten i 12 år, som med rimelighed har kunnet give klager det indtryk, at kravet ikke ville blive gjort gældende.

På denne baggrund kan nævnet ikke give klager medhold i kravet om fritagelse for betaling af kravet.

Nævnet bemærker derimod, at påløbne morarenter er omfattet den almindelige forældelsesfrist på 5 år efter § 1, stk. 1, nr. 2, i 1908-forældelsesloven. Afbrydelse af denne forældelsesfrist kan kun ske ved, at enten debitor har erkendt gælden eller kreditor foretager retslige skridt, jf. § 2, 2. pkt. i 1908-loven. Herved forstås traditionelt foretagelse af retslig inkasso, som følges op uden ufornødent ophold af sagsanlæg. Som retsligt skridt anses også indbringelse for et ankenævn, klagenævn eller en administrativ myndighed.

Da indklagede ikke har dokumenteret, at klager skulle have erkendt gælden, og da inkassoproceduren - påbegyndt i august 2002 - ikke er opfulgt af sagsanlæg, kan indklagede herefter tidligst kræve forrentning 5 år før sagens indbringelse for ankenævnet (modtagelse af klageskema), dvs. fra den 9. maj 2000

Nævnet bemærker i øvrigt, at indklagedes advokat henholdsvis i 2002 og 2005 har krævet morarenter med en ensartet rentesats, uagtet Nationalbankens rentesatser i den krævede periode har været ændret flere gange. Selv om denne beregningsmetode ikke er i overensstemmelse med rentelovens regler, finder nævnet dog, at indklagede nu er bundet til denne beregningsmetode, som er mere gunstig for klager end den korrekte beregningsmetode.

Hent afgørelsen her (pdf)