Afgørelse

Nummer

Regningsklage ▪ Fejlagtig afmelding ▪ Krav om at slutopgørelse skal betales af anden forbruger.

Klagen drejer sig om en fejlagtig afmelding samt krav om betaling af slutopgørelse.

AFGØRELSENS KONKLUSION

Ankenævnet kan ikke give klager medhold i det fremsatte krav over for indklagede, Nakskov Elnet A/S & SEAS-NVE Strømmen A/S v/ SEAS-NVE A.m.b.a., om fritagelse for at betale hele det fakturerede el-forbrug på førstesalens måler. 

Klager fritages derimod for at betale for et lineært beregnet forbrug af 6.644 kWh i perioden fra den 7. marts 2003 og frem til 13. april 2003.

SAGSRESUMÉ

Sagen drejer sig om slutopgørelsen for el af 25. august 2004 for perioden 7. marts 2003 – 9. maj 2004 på kr. 10.623,59. Slutopgørelsen vedrører forbrug af el på 6.644 kWh på målernummer 54569 på klagers adresse Jødevej 9, 1, 4900 Nakskov.

Klager underskrev købsaftale den 2. marts 2003 og flyttede ifølge CPR ind i ejendommen den 31. marts 2003. Ejendommens 1. sal var på det tidspunkt udlejet til Dansk Røde Kors, som ved skrivelse af 27. februar 2003 opsagde lejemålet til fraflytning pr. den 31. maj 2003.

Ved brev af 25. oktober 2004 rettede klagers advokat henvendelse til indklagede som følge af klagers modtagelse af opgørelse for el. Advokaten oplyste, at klager ikke var tilmeldt denne måler, men derimod en anden måler, hvor klager havde betalt sin gæld.

Den 9. oktober 2006 fremsendte Købmandstandens Inkasso Service A/S inkasso opkrævning til klager.  

Advokaten rettede den 12. oktober 2006 på vegne af klager atter henvendelse til indklagede. Advokaten henviste til brevet af 25. oktober 2004 og påpegede, at indklagede ikke kan gøre krav gældende mod klager. Advokaten anmodede indklagede om at fremsende dokumentation for, at klager skriftligt har tilmeldt sig som forbruger på denne måler.

Ved brev af 24. oktober 2006 bemærkede indklagedes advokat, at man fastholdt kravet. Advokaten oplyste samtidig, at der har været kontrolaflæsninger på målerne uden, at der blev fundet fejl, og at forbruget var klagers.

Ved brev af 23. november 2006 redegjorde klagers advokat nærmere for sagen. Advokaten anmodede indklagede om atter at se på sagen, da der måtte være sket en fejl med hensyn til, hvornår Dansk Røde Kors skulle afmeldes.

I perioden 22. februar 2007 – 16. august 2007 foregik en skriftlig korrespondance mellem klagers advokat og indklagedes advokat. Indklagedes advokat oplyste at have undersøgt sagen og afviste, at der er sket fejl, som anført. Klagers advokat opfordrede til, at der blev udtaget stævning, såfremt indklagede fastholdt sit krav.

 

Hent afgørelsens her (pdf)