Afgørelse

Nummer
12/10246

Kundeforhold ▪ Regningsklage ▪ Krav om efterbetaling (princippet om condictio indebiti) ▪ Forældelse

Sagen omhandler et kundeforhold hvor der klages over regningen, samt et krav om efterbetaling (princippet condictio indebiti)

Afgørelsens konklusion 

Ankenævnet kan ikke give forbrugeren, NN, medhold i det fremsatte krav over for HMN Naturgas I/S & HMN Gassalg ⅍, om at få reduktion i det fakturerede forbrug.

HMN Naturgas I/S skal dog foretage en ny beregning af forbruget i perioden fra den 3. november 2005 til den 19. december 2011. Betalingen for det beregnede forbrug skal ske forholdsmæssigt og lineært på de enkelte afregningsår i perioden og til de enhedspriser, der var gældende i de enkelte afregningsår og korrigeret for de officielle gradgadetal i perioderne.

Sagsresumé 

Sagen angår et krav om efterbetaling for levering af naturgas på installationsadressen …, 2870 Dyssegård.   I november 2005 fik forbrugeren opsat en gasinstallation.

Selskabet fik imidlertid først kendskab hertil i december 2011.   Efter et syn af installationen fremsendte selskabet en opgørelse for forbruget i hele perioden.  

Forbrugeren gjorde indsigelse mod opgørelsen, og indbragte efterfølgende sagen for nævnet.

Hent afgørelsen her