Flytteregning • Forældelse og passivitet af betalingskrav og størrelse af varmeregning

Klager fraflyttede sin adresse i København den 14.06.2000 og gav indklagede meddelelse om flytningen. Indklagede sendte til forbrugsadressen den 15.02.2000 en årsopgørelse for perioden 01.01.99 - 31.12.99, der udløste et betalingskrav på 452,16 kr. Henholdsvis den 07.06.2000 og 05.07.2000 sendte indklagede to a conto regninger hver på 1.356,25 og den 20.09.2000 en flytteopgørelse for et elforbrug på 1.326 kWh og et gasforbrug på 1.898 m3, angivet som forbrug i perioden 31.12.1999 - 15.06.2000.

Klager modtog en kontoinformation dateret 09.02.2005 på en adresse i Linhamm, hvor indklagede opkrævede et samlet beløb på 7.021,51 kr.

Sagen blev indbragt for ankenævnet, der traf følgende 

AFGØRELSE

Sagen vedrører et betalingskrav på 7.021,51 kr. for el og bygas, oprindelig angivet som perioden 31. december 1999 - 15. juni 2000, bestående af en årsregning på 452,16 kr., en flytteregning på 3.856,85 kr. og to ubetalte a conto regninger på tilsammen 3.164,66 kr.  Hertil har indklagede tillagt inkassoomkostninger og morarenter, så indklagede pr. 27. maj 2005 har opgjort et tilgodehavende på 8.073, 20 kr.

Den relevante afregningsperiode er imidlertid 18. august 1998 - 15. juni 2000, og klager har ikke foretaget måleraflæsning i 1999, hvorfor indklagede i denne periode har skønnet klagers forbrug.

Af årsopgørelsen for 01.01.1999 - 31.12.1999 med et betalingskrav på 452,16 kr. fremgår, at regningsdatoen er 15.02.2000 med forfaldsdato den 13.03.2000. Da indklagede ikke inden sagens indbringelse for ankenævnet har foretaget retslige skridt senest 5 år efter regningsdatoen, er fordringen forældet efter § 2 i forældelsesloven fra 1908. Da indklagede heller ikke har dokumenteret at have foretaget fornødne undersøgelser for at eventuelt at få oplyst klagers adresser i udlandet, finder nævnet, at indklagede ikke kan påberåbe sig suspension af forældelsesfristen efter forældelseslovens § 3 på grund af utilregnelig uvidenhed om klagers opholdssted. Klager fritages derfor for at betale denne regning.

For så vidt angår indklagedes resterende betalingskrav på 6.669,35 kr. bemærker nævnet, at indklagede har udstedt to a conto regninger på 1.356,25 kr. henholdsvis 07.06.2000 og 05.07.2000 til den adresse, som klager var fraflyttet.

Den 20.09.2000 har indklagede sendt en flytteregning for perioden 31.12.1999 - 15.06.2000 på 3.856,83 kr. til c/o-adressen i Vipperød.

Indklagede har ikke dokumenteret at have sendt rykkere til klager for betaling af flytteregningen og de to ubetalte a conto regninger førend ved udsendelse af kontoinformation den 09.02.2005 til klagers adresse i Sverige. Mod klagers benægtelse om at have modtaget de to a conto regninger og flytteregningen finder nævnet herefter, at indklagede ikke har sandsynliggjort, at klager har haft kendskab til den resterende gæld for forbrug på den fraflyttede adresse, og han har herefter med føje indrettet sig herpå, at han ikke skyldte indklagede noget beløb.

Nævnet finder således, at klager må anses for at have været i den fornødne gode tro, og at denne gode tro alene kan tilskrives indklagedes forhold ved, at indklagede efter flytteregningen i 2000 ikke har sendt totalopgørelse og rykkere, men først fremsætter et samlet betalingskrav i 2005. Klagers uvidenhed må herefter tilskrives indklagedes forhold, og indklagede har derfor udvist retsfortabende passivitet. Klager fritages derfor for at betale det resterende krav på 6.669,35 kr.

Med omkostningerne forholdes således, at indklagede til ankenævnet skal betale sagens omkostninger på 7.000 kr., jf. § 24, stk. 1, nr. 2 i ankenævnets vedtægter og pkt. 1 a i bilaget til vedtægterne, jf. § 3 i bekendtgørelsen om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn.

Klagegebyret tilbagebetales til klager i medfør af ankenævnets vedtægter § 23, stk. 2.

Hent som PDF