Regningsklage - Opgørelse af forbrug - Krav om refusion af fjernvarmeforbrug som følge af fejlindstillet ventil

En forbruger har på sin tidligere adresse modtaget årsopgørelse for fjernvarme for perioden 01.02.2003 - 31.01.2004 med et forbrug på 596 m3. Den 22.02.2005 modtog hun årsopgørelse for perioden 01.02.2004 - 03.01.2005 med et forbrug på 2.989 m3 og et betalingskrav på 43.674,18 kr. Pr. 05.09.2005 flyttede klager til sin nuværende adresse på et plejehjem og modtog årsopgørelse for perioden 04.01.2005 - 17.01.2006 med et forbrug på 1.030 m3.

Da henvendelse til varmeforsyningen ikke gav et tilfredsstillende resultat, blev sagen indbragt for ankenævnet.

SEKRETARIATETS BEHANDLING

Det påklagede beløb på 43.674, 18 kr. dækker i realiteten over et betalt beregnet forbrug på 31.356,58 kr. for 2.989 m3 fjernvarmevand i perioden 01.02.2004 - 03.01.2005, et beregnet a conto forbrug på 12.164,07 kr. og et renovationsbidrag på 458,14 kr.

Sekretariatet er under sagsbehandlingen blevet opmærksom på, at klager er afgået ved døden den 13.04.2006.

Relevante bestemmelser fra indklagedes ”Leveringsbestemmelser” fra 01.01.2005:

» 5.7 Manglende aflæsning

Modtager Fjernvarmeforsyningen ikke resultatet af en aflæsning eller kan aflæsning ikke opnås ved Fjernvarmeforsyningens henvendelse, kan der udstedes regning baseret på et af Fjernvarmeforsyningen beregnet forbrug i overensstemmelse med gældende regler herom.

5.9 Fejl

Hvis der konstateres fejl ved målingen, eller der er uoverensstemmelse mellem det af måleren registrerede og det sandsynlige forbrug, kan der foretages en regulering af forbruget, jfr. punkt 6.1.

6.1 Betalingspligt

Der er betalingspligt for enhver form for fjernvarmelevering, aftapning eller spild af spædevand m.v.

Hvis der konstateres et unormalt forbrug, forårsaget af en defekt varmeinstallation og/eller fejlbetjening af det interne anlæg, defekt måler, målerstop etc., og dette ikke kan henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse, foretages beregning af forbruget og de tilknyttede meromkostninger. Fjernvarmeforsyningen er herunder berettiget til at medregne meromkostninger til drift og administration.  «

PRAKSIS FRA DET TIDLIGERE GAS- OG VARMEPRISUDVALG & ENERGITILSYNET

Det tidligere Gas og Varmeprisudvalg (nu Energitilsynet) har i en sag fra 1996 truffet afgørelse om, at en fjernvarmeforsyningsvirksomhed er berettiget til at opkræve betaling for omkostninger som følge af et unormalt forbrug, herunder meromkostninger som følge af eventuelt forringet afkøling. Udvalget fandt det i den daværende sag det ikke urimeligt, at der uden dokumentation kunne opkræves betaling for op til 30 % af merforbruget.

Energitilsynet har i sag 3/1322-0101-0303 den 31.01.2005 truffet følgende afgørelse i sag vedrørende indklagede:

» Vedr.: Forsyningsvirksomhederne Aalborg - XX anmoder om fornyet afgørelse vedr. dårlig afkøling.

Ved skrivelse af 21. marts 2004 har De til Energitilsynet fremsendt fornyet klage over, at Forsyningsvirksomhederne Aalborg (FA) har nægtet at regulere forbruget på hovedmåleren på adressen …, Aalborg med henvisning til, at et ”ekstra” forbrug af cirkuleret fjernvarmevand har fundet sted hos en lejer, som er del af et større varmeanlæg. XX forventer herefter, at Energitilsynet afgør sagen, så FA skal graddageberegne forbruget på hovedmåleren i perioden med fejl fra 1. juni 2002 til 17. september 2003. XX har accepteret at betale FA´s omkostninger til den ekstra vandmængde, der er cirkuleret, svarende til maksimalt 30 % af de ekstra kubikmeter.

... FA oplyser, at FA kan yde delvis refusion af merforbruget af fjernvarmevand, som en fejl på et internt varmeanlæg medfører et merforbrug af varme ved, at fjernvarmevandet passerer det interne varmeanlæg uden nævneværdig afkøling og merforbruget ikke kan henføres til manglende vedligeholdelse eller tilsyn. … FA har efterfølgende oplyst, at i sager om refusion af merforbrug af fjernvarme har FA det udgangspunkt, at der er tale om en nævneværdig afkøling, hvis afkølingen er over 5 grader celsius.

… Som Energitilsynet forstår sagen, vedrører sagen væsentligst forholdet mellem FA´s definition af nævneværdig afkøling og muligheden for refusion af merforbrug af varme, som fjernvarmevandet passerer det interne varmeanlæg uden nævneværdig afkøling, og på den anden side, den aktuelle afkøling på hovedmåleren ved ejendommen ... Hertil kommer spørgsmålet om ugyldighed som følge af undladelse af anmeldelse til Energitilsynet af i øvrigt anmeldelsespligtige forhold.

…

I medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1 skal tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser anmeldes til Energitilsynet. Af lovens § 21, stk. 3 fremgår, at tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser, der ikke er anmeldt til Energitilsynet, er ugyldige.

Energitilsynet er blevet gjort bekendt med, at FA anvender et begreb kaldet ”nævneværdig afkøling”, jf. FA´s skrivelse af 27. oktober 2003 til Energitilsynet, men er først med FA´s skrivelse af 12. august 2004 blevet underrettet om, at FA normalt i sager om refusion af merforbrug taler om ”nævneværdig afkøling”, hvis afkølingen er over 5 grader celsius.

Det fremgår af pkt. 6.1. i leveringsbestemmelserne for fjernvarmeforsyningen, der er anmeldt til Energitilsynet, at ”hvis der konstateres et unormalt forbrug, forårsaget af en defekt varmeinstallation og/eller fejlbetjening af det interne anlæg, defekt måler, målerstop etc., og dette ikke kan henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse, foretages beregning af forbruget og de tilknyttede meromkostninger. Fjernvarmeforsyningen er herunder berettiget til at medregne meromkostninger til drift og administration”.

Efter Energitilsynets vurdering giver denne bestemmelse fjernvarmeforsyningen mulighed for et skøn vedrørende afgrænsningen af normalt/unormalt forbrug. At FA i den forbindelse opfatter nævneværdig afkøling som afkøling over 5 grader celsius må, efter Energitilsynets vurdering, være omfattet af denne mulighed for at skønne og dermed også af leveringsbestemmelsernes pkt. 6.1. Energitilsynet kan ikke kritisere dette skøn.

At ”ikke nævneværdig” afkøling alene vedrører afkøling på under 5 grader celsius indebærer, efter Energitilsynets vurdering, endvidere en begrænsning af det antal tilfælde, hvor den delvise refusion kan blive relevant.

Princippet i godtgørelse af varmeforsyningens meromkostninger har været fremme i en række sager med Aalborg kommune. I en sag fra 1996 fandt Gas- og Varmeprisudvalget, ”at udover betaling for det beregnede forbrug må forsyningsvirksomheden være berettiget til at opkræve betaling for øvrige omkostninger som følge af den opståede fejl, herunder meromkostninger som følge af eventuelt forringet afkøling (øget ledningstab, pumpeudgifter etc. samt omkostninger til administration). På baggrund af tidligere erfaringer fandt udvalget det ikke urimeligt, at der uden dokumentation kunne opkræves betaling for 30 % af merforbruget.


Tilbuddet fra XX, hvorefter XX har accepteret at betale FA´s omkostninger til den ekstra vandmængde, der er cirkuleret, svarende til maksimalt 30 % af de ekstra kubikmeter, kan ses at være i overensstemmelse med denne afgørelse fra Gas- og Varmeprisudvalget.

…

På den baggrund agter Energitilsynet ikke at foretage yderligere i sagen.  «

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

Indledningsvis konstaterer ankenævnet, at sagen vedrører en varmeregning på 43.674,18 kr. og indeholder et betalt varmeforbrug på 31.051 kr. for perioden 01.02.2004 - 03.01.2005, et beregnet a conto forbrug på 12.164,07 kr. og en udgift til renovation på ca. 458 kr. for perioden 01.02.2004 - 31.05.2005.

Nævnet kan ud fra de aflæste måledata, som indklagede har udlæst fra målerens hukommelse, konstatere, at der har været en utilstrækkelig afkøling af fjernvarmevandet i den påklagede periode, og at dette indikerer en fejl eller fejlbetjening ved klagers anlæg, formentlig en åben ventil som anført af klager.

Nævnet kan ud fra måledata konstatere, at den gennemsnitlige afkøling i den omhandlede periode har været på 15,15 °C. Efter de sagkyndige nævnsmedlemmers oplysninger må klagers forbrug i den påklagede periode karakteriseres som unormalt højt, og ud fra et fagligt skøn kan merforbruget sættes til ca. 1.500 m3 fjernvarmevand. Nævnet finder det herefter tilstrækkeligt godtgjort, at klager har haft et for højt forbrug forårsaget af fejl ved klagers installation eller fejlbetjening.

Indklagede har i sagen gjort gældende, at fejlbetjeningen af klagers anlæg må henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse, hvorfor leveringsbestemmelsernes punkt 6.1, stk. 2, ikke giver hjemmel til at reducere betalingskravet ved at foretage en beregning af forbruget og de tilknyttede meromkostninger.

Nævnet bemærker, at leveringsbestemmelserne er vedtaget af Aalborg Byråd den 13.12.2004 og er en væsentlig del af det løbende aftaleforhold mellem klager som privat forbruger og indklagede som erhvervsdrivende fjernvarmeforsyningsvirksomhed. Ved fortolkningen af leveringsbestemmelserne skal de særlige regler om forbrugeraftaler i aftalelovens kapitel IV derfor anvendes, jf. aftalelovens § 38 a.

Der er i denne sag opstået tvivl om forståelsen om anvendelsen af leveringsbestemmelsernes punkt 6.1, stk. 2. Det er således uklart, hvem der i tilfælde af en defekt skal godtgøre, at defekten er forårsaget af misbrug eller manglende vedligeholdelse.

Det pågældende aftalevilkår har således ikke været genstand for individuel forhandling, og derfor skal vilkåret fortolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren, jf. aftalelovens § 38 b.

I overensstemmelse hermed må bestemmelsen herefter forstås således, at det påhviler indklagede at føre det fornødne bevis for, at betingelserne for beregning ikke er til stede.

Efter oplysningerne om den gennemsnitlige afkøling i perioden og sagens øvrige oplysninger finder nævnet, at indklagede ikke med nogen tilstrækkelig sandsynlighed har dokumenteret sin påstand. Klager har således været berettiget til at kræve forbruget beregnet i overensstemmelse med punkt 6.1, stk. 2, i leveringsbestemmelserne.

Som udgangspunkt for beregningerne finder nævnet herefter, at det merforbrug, som skal være genstand for beregning, udgør 1.500 m3. I overensstemmelse med oplysningerne fra tidligere sager ved Gas- og Varmeprisudvalget og Energitilsynet om indklagedes praksis i disse tilfælde, kan indklagede herefter kunne kræve betaling for 30 % af merforbruget, og dette beløb skal afregnes med de i den pågældende periode gældende tariffer. Klager har således krav på tilbagebetaling af 70 % af det betalte merforbrug på 1.500 m3.

Efter § 3 og § 5 i renteloven, som ændret senest ved lov nr. 379 af 6. juni 2002, har klager krav på at få sit tilbagebetalingskrav forrentet, når der er gået 30 dage efter den dag, da klager afsendte eller fremsendte anmodning om betaling. Kravet forrentes med en årlig rente svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente pr. den 1. januar eller 1. juli det pågældende år med et tillæg på 7 %.

Klagers krav om beregning - og dermed om tilbagebetaling - er fremsat i klagers brev af 30.03.2005 til indklagede. Imidlertid er det ikke oplyst, hvornår klager har foretaget indbetaling. Herefter lægger nævnet til grund, at merforbruget har været betalt ved sagens indbringelse for ankenævnet, og klagers betalingsanmodning er derfor fremsat samtidig med, at ankenævnet har forelagt klagers krav for indklagede, hvilket skete i brev af 15.02.2006. Kravet forrentes således 30 dage fra denne dato, dvs. fra den 18.03.2006, med 9,15 %.

Der er givet klager medhold i et sådant omfang, at der med sagens omkostninger forholdes således, at indklagede til ankenævnet skal betale sagens omkostninger på 7.000 kr., jf. § 24, stk. 1, nr. 2 i ankenævnets vedtægter og pkt. 1 a i bilaget til vedtægterne, jf. § 3 i bekendtgørelsen om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn.

Klagegebyret tilbagebetales til klager i medfør af ankenævnets vedtægter § 23, stk. 2.

Nævnet bemærker afslutningsvis, at klager er afgået ved døden, hvorfor klagers krav tilkommer dødsboet efter klager.

Hent som PDF