Afgørelse
Nummer
1920-0301-0232
Udtrædelsesgodtgørelse & forblivelsespligt
Misligholdelse af kontrakt ▪ Udtrædelsesgodtgørelse ▪ Forblivelsespligt.
AFGØRELSENS KONKLUSION
Forbrugeren fritages for at betale udtrædedelsesgodtgørelse til selskabet E.ON Varme Danmark ApS.
Forbrugeren får ikke medhold i kravet om at kunne opsige aftaleforholdet med selskabet og dermed fritages for den af Hillerød Kommune pålagte pligt til at lade ejendommen forblive ”tilsluttet” selskabets varmeværk i Skævinge.
SAGSRESUMÉ
Den 20. oktober 1994 indgik den tidligere ejer af klagers ejendom aftale om tilslutning og levering af fjernvarme med Skævinge kommunes Fjernvarmeforsyning (i dag E.ON Varme Danmark ApS).
NESA A/S overtog i 1999 Skævinge Fjernvarmeforsyning. Forinden overtagelsen blev klagers ejendom pålagt forblivelsespligt. Den 20. december 2007 rettede klager henvendelse til indklagede med henblik på at annullere parternes aftale om levering af fjernvarme, da klager mente, at indklagede havde misligholdt den ovenfor nævnte prisaftale.
Den 10. marts 2008 oplyste indklagede, at klager i henhold til indklagedes leveringsbetingelser, kunne udtræde pr. 30. april 2009 mod betaling af udtrædelsesgodtgørelse. Den 21. august 2009 blev udtrædelsesgodtgørelsen opgjort til kr. 80.138.
Klager afviste, at indklagedes leveringsbestemmelser var gældende for parternes aftaleforhold samt at der skulle betales udtrædelsesgodtgørelse. Herpå fulgte en korrespondance mellem parterne angående sagen, hvorunder indklagede fastholdt, at klager var forpligtet af indklagedes leveringsbetingelser og skulle betale udtrædelsesgodtgørelse i overensstemmelse hermed.
Indklagede afviste endeligt klagers indsigelser den 3. maj 2010, hvorefter klager indbragte sagen for ankenævnet.
Hent afgørelsen her (pdf).