Afgørelse

Nummer
1901-13_12-04802

Andelshaverstatus - Udtrædelsesgodtgørelse

Andelshaverstatus ▪ Udtrædelsesgodtgørelse ▪ Opsigelsesvarslet længde.

AFGØRELSENS KONKLUSION

Forbrugeren fritages for at betale udtrædelsesgodtgørelse i forbindelse med opsigelse af forsyningsforholdet til selskabet, Thorshøj Kraftvarme A.m.b.a., i forbindelse med sin opsigelse af leveringsaftalen.

 

Forbrugerens opsigelsesvarsel er passende fastsat til 18 måneder, efter hvilket tidspunkt klager kan udtræde mod betaling af maksimalt kr. 5.000 i direkte frakoblingsomkostninger.

 

SAGSRESUMÉ

Sagen drejer sig om, hvorvidt indklagede er berettiget til hel eller delvis betaling af udtrædelsesgodtgørelse, og om opsigelsesvarslet skal forkortes. 

Installationsadressen blev tilsluttet fjernvarmenettet efter aftale mellem den tidligere ejer af ejendommen og indklagede. Indklagedes vedtægter er ikke tinglyst på installationsadressen.

 

Klager købte i december 2009 ejendommen, og har sidenhen aftaget fjernvarme fra indklagede. Parterne er uenige om, hvorvidt klager har modtaget og/eller var bekendt med indklagedes vedtægter ved overtagelsen af ejendommen. Installationsadressen udgør 774 m2 erhvervsareal fordelt på 2 bygninger, jf. BBR registeret.

 

Den 1. oktober 2010 indhentede klager oplysninger om vilkårene for udtræden af indklagede. Indklagede svarede den 22. oktober 2010, at udtræden kunne ske mod betaling af udtrædelsesgodtgørelse for 3 andele, svarende til kr. 143.416,47, samt kr. 3.000 – 5.000 i frakoblingsomkostninger. Udtræden kunne ske med 18 måneders varsel.

 

Den 8. november 2010 meddelte klagers advokat indklagede, at klager ønskede at udtræde af andelsselskabet med kortest muligt varsel, og uden betaling af udtrædelsesgodtgørelse. Indklagedes advokat afviste den 18. november 2010, at udtræden kunne ske uden betaling, og med et kortere varsel end 18. måneder.

 

Da parterne ikke kunne nå til enighed blev sagen indbragt for nævnet.

 

Hent afgørelsen her (pdf).