Nyheder
Ankenævnet på Energiområdet har offentliggjort sin årsberetning for 2024
Ankenævnet på Energiområdet har netop offentliggjort sin årsberetning for 2024, og her kan du læse om nogle af de vigtigste nedslagspunkter fra årsberetningen.
Flere offentliggjorte afgørelser
Der blev i 2024 offentliggjort flere afgørelser end nogensinde før, i alt 21 afgørelser. Afgørelserne er offentliggjort, fordi sagerne har principiel betydning eller er af generel interesse for forbrugerne og de erhvervsdrivende.
Forbedring af brugeroplevelsen i Ankenævnet på Energiområdet
For forbrugere, der aldrig har prøvet at have en klagesag, kan det være vanskeligt at gennemskue processen ved et nævn. Derfor er Ankenævnet på Energiområdets sekretariat i 2024 begyndt at kontakte forbrugerne telefonisk for at vejlede om forløbet under klagesagen.
Tiltaget har til formål at skabe tryghed og gennemsigtighed i processen for forbrugerne. Sekretariatet kan glæde sig over, at forbrugerne er glade for den hjælp, de får, da 98 pct. har oplyst, at de har modtaget nok information undervejs.
Afgjorte sager i 2024
I 2024 traf Ankenævnet på Energiområdet eller nævnets formand afgørelse i 141 sager. I 38 sager fik forbrugeren helt eller delvist medhold, i 86 sager fik forbrugeren ikke medhold og 17 sager blev afvist.
Tilmeld dig til nyhedsbrevet
Du vil blandt andet få information om nye afgørelser, temaer, regler, statistik fra ankenævnet mv. Nyhedsbrevet udkommer ca. 4 gange om året.