Forældelsestema - Eksempel 1
Forældelsestema om følgende situation: "Energiselskabet har skønnet forbrug i flere år i træk".
Beskrivelse af situationen:
Denne situation handler om det tilfælde, hvor hverken energiselskabet eller forbrugeren selv har aflæst og dermed kontrolleret det reelle forbrug.
I stedet har energiselskabet valgt at skønne forbruget. Som oftest baseres det skønnede forbrug på et gennemsnit af forbrugshistorikken. Problemet opstår ved det merforbrug, som kan opstå i perioder, hvor der ikke bliver aflæst og der skønnes et for lavt årsforbrug. Forbrugeren bliver derfor ikke afregnet over for selskabet.
Et eksempel kunne være: Energiselskabet skønnede forbruget i en årrække over 10 år. På det 11. år kom selskabet ud for at aflæse måleren (dette sker typisk i forbindelse med udskiftning af målere). Ved aflæsningen erfarede energiselskabet, at forbruget var en del højere end det forventede. På forbrugerens næste opgørelse fremgår et stort beløb i forhold til det forventede, da merforbruget nu kræves betalt af energiselskabet.
Lineær beregning af forbruget
Når et forbrug er blevet skønnet af energiselskabet, er det ikke muligt at vide, på hvilket tidspunkt merforbruget er blevet brugt.
Nævnet har i disse situationer valgt at fordele det registrerede forbrug ud over den pågældende årrække. Det vil sige, at hvis der er et forbrug på 10.000 kWh i en periode over 10 år, fordeler nævnet forbruget således, at der er blevet brugt 1.000 kWh per år.
Det afgørende ved lineær beregning ligger dog i prisfordelingen. Prisen per kilowatttime varierer som oftest fra år til år. I de tilfælde, hvor energiselskabet har opdaget et merforbrug, som ikke er blevet betalt, anvender energiselskabet i de fleste tilfælde prisen for det nuværende år, selvom forbruget kan være brugt gennem de sidste 10 år.
Nævnets fremgangsmåde indebærer derfor, at forbruget fordeles per år, som tidligere forklaret, og herefter anvendes prisen for det enkelte år. Dette vil sige, at hvis prisen per kWh er 50 øre i det første år, skal der afregnes 1.000 kWh x 0,5 kr. = 500 kr. Hvis prisen det næste år er 60 øre per kWh, skal der i det år betales 600 kr.
Ankenævnets anvendelse af forældelseslovgivningen:
Nævnet har igennem længere tid udviklet en praksis for at løse denne type forældelsessager. I det følgende vil denne praksis blive gennemgået.
Udgangspunktet:
1) Som tidligere fortalt er hovedreglen, at forældelsesfristen er på tre år. Dette følger af forældelseslovens § 3, stk. 1.
2) Denne frist kan afbrydes ved, at kreditor foretager såkaldte ”retslige skridt”, for at få sagen afgjort ved dom, jf. forældelseslovens § 16, stk.1. Retslige skridt kan for eksempel være en stævning. Hvis en sag indbringes for Ankenævnet på Energiområdet sidestilles dette med foretagelse af retslige skridt og forældelsesfristen suspenderes også ved denne handling. Dette følger af forældelseslovens § 21, stk. 3.
3) Afhængig af den konkrete sag er udgangspunkt som følger.
- Hvis kreditor ikke har foretaget retslige skridt inden for tre år efter forfaldsdatoen, er kravet forældet.
- Hvis kreditor har foretaget retlige skridt inden for tre år efter forfaldsdatoen, er kravet ikke forældet.
Kreditors kendskab til kravet:
1) Situationen er dog en anden, hvis nævnet anvender forældelseslovens § 3, stk. 2. I denne paragraf fremgår det, at forældelsesfristen først løber fra det tidspunkt, hvor kreditor fik kendskab, eller burde have haft kendskab, til kravet.
2) Hvornår kreditor får kendskab til kravet, vil altid afhænge af en konkret vurdering i hver enkel sag.
3) Generelt er det den part, som har gjort gældende, at man ikke havde kendskab til kravet, som skal løfte bevisbyrden herom.
4) Med kendskab skal forstås eksistensen af kravet, og ikke størrelsen af kravet. Det vil sige, at hvis en part godt vidste, at han havde et krav, men blot var i tvivl om størrelsen af dette krav, kan § 3, stk. 2 ikke anvendes. Udgangspunkt er derfor, at forældelsesfristen løber fra forfaldsdatoen.
5) Dog kan nævnet også vælge den løsning, at parten burde have haft kendskab til kravet. Denne vurdering er op til nævnet at foretage, da den afhænger af konkrete omstændigheder, der varierer fra sag til sag.
1) Den sidste tilføjelse til denne forældelsestype, er forældelseslovens § 2, stk. 1.
Tidligste tidspunkt at kræve betaling på:
2) I denne bestemmelse fremgår det, at forældelsesfristen løber fra det tidligste tidspunkt, som kreditor kunne kræve betaling for kravet.
3) Nævnet har valgt at fastsætte årsopgørelsestidspunktet som det tidligste tidspunkt, hvor energiselskabet kan kræve at få deres krav opfyldt. Denne fremgangsmåde er valgt, da det først er ved årsopgørelsen, at der normalt vil blive indhentet en aflæsning. Herved opnås det korrekte forbrug.
4) Det vil sige, at energiselskabet som oftest kan kræve betaling for en periode på over tre år, alt afhængig af, hvornår energiselskabet opgør deres kunder.
5) Hvis et krav for eksempel er forældet den 1. juli 2012, men årsopgørelsestidspunktet først er den 1. januar, kan energiselskabet kræve betaling frem til den 1. juli 2011.
Svaret:
Generelt kan dog nævnes, at hvis energiselskabet har skønnet forbrugerens forbrug i over to år i træk, kan de kun kræve betaling for tre år tilbage i tiden. Til dette skal tilføjes den periode, fra hvornår energiselskabet tidligst kunne kræve det pågældende beløb betalt. Dette vil sige, hvornår den næste årsopgørelse ligger.