Forældelsestema - Eksempel 3
Forældelsestema om følgende situation: ”10-årig forældelse”.
Beskrivelse af situationen
Ankenævnets anvendelse af forældelseslovgivningen
3-årig forældelse:
Udgangspunktet i forældelsesloven er en tre årig forældelse, jf. § 3, stk. 1. Hovedreglen er, at forældelsesfristen løber fra forfaldsdatoen. I nogle tilfælde havde kreditor ikke kendskab til sit krav, hvorfor han ikke reagerede på det. I disse tilfælde anvender ankenævnet forældelseslovens § 3, stk. 2.
Det følger af denne bestemmelse, at forældelsen først regnes fra den dag, hvor kreditor fik kendskab til kravet. Dette vil sige, at fristen som udgangspunkt løber i tre år fra den dato, hvor kreditor fik kendskab til sit krav, og ikke fra forfaldsdatoen.
Hvornår kreditor fik kendskab til kravet, er en konkret vurdering som foretages af nævnet. Det er i denne vurdering vigtigt, at der sondres mellem ukendskab til kravet eksistens, og ukendskab til kravets størrelse.
Ifølge retspraksis og den juridiske litteratur, er det ikke tilstrækkeligt at have ukendskab til kravets størrelse, for at få en længere forældelsesfrist. Dette vil sige, at hvis et energiselskab for eksempel havde mistanke om et muligt efterbetalingskrav, men ikke fik reageret på kravet, da de ønskede at fastslå størrelsen af kravet først, løber forældelsesfristen stadig fra det tidspunkt hvor kravet kunne være opkrævet. Ikke fra det tidspunkt, hvor energiselskabet fik kendskab til kravets størrelse.
Hvis der derimod er tale om ukendskab til selve kravets eksistens, er det muligt, at nævnet vil anvende forældelseslovens § 3, stk. 2, for dermed at give kreditor mulighed for at inddrive sit krav i en længere periode. Det er energiselskabet som har bevisbyrden for, at de ikke havde, eller burde have haft, kendskab til kravet.
10-årig forældelse:
Som tidligere nævnt er udgangspunkt at forældelsesfristen er tre år. I nogle tilfælde kan den absolutte forældelsesfrist på 10 år også komme i spil.
Den 10-årige forældelsesfrist fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4. På hvilke tidspunkter den 10-årige forældelsesfrist bliver anvendt i stedet for den 3-årige, er op til nævnet at vurdere.
Det vil i praksis betyde, at et givent krav først bliver forældet 10 år efter forfaldsdatoen.
I tilfælde hvor en kreditor har fået dom for et betalingskrav, løber der en 10-årig forældelse for hovedkravet. Dog forældes renterne efter den normale 3-årige forældelsesfrist.
