Forsinket slutafregning for elforbrug

Forsinket slutafregning for elforbrug

Som udgangspunkt er man som forbruger forpligtet til at betale for den mængde strøm, man har aftaget.

Det gælder også, selv om man først bliver opkrævet på et senere tidspunkt.

Hvis elselskabet har et tilgodehavende hos forbrugeren, skal dette derfor som udgangspunkt betales.

Det har nævnet fastslået ved flere lejligheder, og blandt andet i sagen 19/04797, hvor nævnet ikke fandt grundlag for at fritage forbrugeren for betaling af en forsinket fakturering for elforbrug. I sagen var der ikke uenighed om, at forbrugeren faktisk havde brugt den strøm, som selskabet opkrævede betaling for. Læs mere i afgørelsen af sagen 19/04797.

Omvendt har nævnet i andre sager vurderet, at der kan være tilfælde, hvor et elselskab har mistet retten til at opkræve forbrugeren for forbrugt strøm. Også selv om forbrugeren og elselskabet er enige om, at strømmen er forbrugt. Dette er navnlig tilfældet, hvis

• elselskabets krav er forældet, eller
• elselskabet har udvist retsfortabende passivitet.

Læs mere om forældelse

Læs her mere om nævnets praksis vedrørende retsfortabende passivitet.

Retsfortabende passivitet

Hvis man har et økonomisk krav over for en modpart, kan man i visse tilfælde miste muligheden for at gøre kravet gældende alligevel. Det kræver, at man over en længere periode ikke har opkrævet beløbet – man har altså forholdt sig passivt. Samtidig kræver det, at modparten har grund til at tro, der ikke kommer et krav. Hvis det er situationen, kan der være tale om retsfortabende passivitet.

Det er vanskeligt at opstille almindelige regler for, hvornår man kan miste sin ret ved passivitet, eller hvor lang tid der skal gå, før man har mistet retten til beløbet.

Forsinket fakturering ved en slutafregning adskiller sig fra forsinkede fakturaer i almindelighed, eftersom elselskaberne efter reglerne skal slutfakturere en forbruger senest seks uger efter, at forbrugeren har skiftet elselskab eller er fraflyttet adressen.

Hvis elselskabet ikke overholder fristen på seks uger, betyder det dog ikke i sig selv, at selskabet dermed mister retten til at gøre et krav gældende over for forbrugeren.

Seks-ugers fristen har dog alligevel betydning. Nævnet vurderer i sagerne, om der er gået så længe, at forbrugeren må kunne regne med ikke at få en opkrævning fra elselskabet. Elselskabet kan altså risikere at miste sit krav, hvis selskabet har forholdt sig passivt i længere tid.

I sagen 19/07628 gik der to år og tre måneder, fra forbrugeren skiftede elselskab, til elselskabet sendte en slutopgørelse til forbrugeren. Nævnet mente, at forbrugeren havde kunne regne med ikke at blive mødt med et krav efter så lang tid. Elselskabet havde derfor mistet muligheden for at opkræve det beløb, der fremgik af slutopgørelsen. Læs mere i afgørelsen af sagen 19/07628.

Hvis elselskabet løbende har orienteret forbrugeren om, at der vil komme en opkrævning fra elselskabet, har forbrugeren derimod ikke grund til at tro, der ikke kommer en regning. Det betyder, at hvis elselskabet har holdt forbrugeren orienteret, har elselskabet ikke forholdt sig passivt.

I sagen 19/06254 gik der fire måneder, fra forbrugeren skiftede elselskab, til elselskabet sendte en slutopgørelse til forbrugeren. Elselskabet havde dermed ikke overholdt seks-ugers fristen. Det var dog nævnets vurdering, at elselskabet ikke havde mistet retten til at opkræve forbrugeren. Ifølge nævnet havde det i sagen betydning for afgørelsen, at elselskabet løbende havde orienteret forbrugeren om, at forbrugeren ville blive opkrævet for sit forbrug på et senere tidspunkt. Læs mere i afgørelsen af sagen 19/06254.