Afgørelse
Nummer
12/06367
Regningsklage ▪ Afbrydelse af strøm i sommerhus ▪ Forbrugeren har ikke modtaget elselskabets breve og varslinger
Regninger og andre breve kan sendes til til sommerhusadressen, når forbrugeren ikke har oplyst andet ▪ Elselskabet kunne derfor igangsætte rykkerprocedure ▪ Der må kun opkræves 3 rykkergebyrer ▪ Proceduren for at lukke for strømmen var ikke korrekt ▪ Elselskabet pålagt at tilbagebetale for mange opkrævede rykkergebyrer samt lukke- og genåbningsgebyrerne
Afgørelsens konklusion
Elselskaberne EnergiMidt Net A/S EnergiMidt Handel A/S v/ EnergiMidt ⅍ skal inden 30 dage fra dato tilbagebetale 1.225 kr. til forbrugeren. Beløbet forrentes med en årlig rente svarende til Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 7 % fra den 24. april 2012 og til betaling sker.
EnergiMidt A/S skal på vegne af elselskaberne i sagsomkostninger til ankenævnet betale 8.500 kr. inkl. moms, der betales senest 30 dage efter den dato, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på ankenævnets vegne udsender faktura på opkrævning af beløbet.
Sagsresumé
Sagen angår installationsadressen Tyttebærvej 66, 7441 Bording. Ejendommen er et sommerhus, som klager overtog i 2010.
Den første acontoregning blev sendt til forbrugsadressen den 6. juli 2010. Da betaling udeblev, fremsendte indklagede to rykkere.
Der sendtes yderligere en acontoregning til forbrugsadressen den 14. september 2010 (bilag 4), hertil to rykkere, da regningerne ikke blev betalt.
Indklagede sendte en tredje rykker den 9. november 2010 med advarsel om lukning. Strømmen blev afbrudt den 24. januar 2011.
I juni 2011 konstaterede klager, at der var lukket for strømmen og tog herefter kontakt til selskabet. Sagen blev efterfølgende indbragt for nævnet.
Hent afgørelsen her (pdf)