Afgørelse

Nummer
15/07719

Telefonsalg-aftaleindgåelse

Telefonsalg ▪ Aftaleindgåelse ▪ Hæftelse

Afgørelsens konklusion

Energiselskabet Gul Strøm A/s skal anerkende at aftalen om levering af el, som er indgået med forbrugeren er ugyldig. Energiselskabet skal fritage forbrugeren for betaling af samtlige regninger
og gebyrer.

Sagsresumé

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er indgået en gyldig aftale om levering af el på adressen.

Ifølge energiselskabet, deltog forbrugeren i en internetkonkurrence den 3. maj 2015.

Den 5. maj 2015 tog energiselskabet telefonisk kontakt til forbrngeren, og ifølge energiselskabet, indgik parterne en mundtlig aftale om levering af el. Umiddelbart efter samtalen sendte energiselskabet en ordrebekræftelse til forbrugeren per e-mail.

Den 10. juni 2015 sendte energiselskabet en e-mail til forbrugeren med oplysning om leverandørskiftet, og den 18. juni 2015 blev den første aconto regning sendt til forbrugeren med post.

Den 25. juni 2015 klagede forbrugeren til energiselskabet, da hun var uforstående over for aftaleindgåelsen.

Den 20. juli 2015 opsagde energiselskabet aftalen med forbrugeren. Den 16. august 2015 klagede forbrugeren til ankenævnet. Elleverancen har foregået i perioden 1. juli 2015 til 17. august 2015.

Læs hele afgørelsen her (pdf)