Afgørelse
Nummer
18/11787
Betaling af korrigeret slutopgørelse over et år efter fraflytning
Regningsklage - klage over korrigeret slutopgørelse
Afgørelsens konklusion
Forbrugeren blev fritaget for at betale den korrigerede slutopgørelse, og fik derved fuldt medhold.
Sagsresumé
Sagen drejer sig om opkrævning af en korrigeret flytteopgørelse vedr. elforbrug på forbrugerens tidligere adresse.
Forbrugeren fraflyttede adressen den 30. november 2016 og modtog en flytteopgørelse fra selskabet umiddelbart efter (fakturadato 30. november 2016).
Den 21. marts 2018 sendte selskabet en korregeret opgørelse for elforbrug i perioden 1. august 2016 til 30. november 2016.
Forbrugeren henvendte sig efterfølgende til selskabet, og gjorde indsigelse mod opkrævningen.
Selskabet svarede, at det faktiske forbrug i perioden havde været højere, og der derfor manglede betaling for 1054 kWh, hvilket den korrigerede opgørelse svarede til.
Da parterne ikke kunne nå til enighed, indbragte forbrugeren sagen for nævnet.