Regningsklage - Indsigelse om, at regninger er uretmæssigt opkrævet

Klager modtog en årsregning på 1.784,70 kr. for el og gas i perioden 31. maj 2002 - 31. januar 2003, der blev udsendt 14.02.2003 med betalingsfrist den 07.03.2003.

Klager reklamerede over denne i brev af 18. februar 2003.

Indklagede besvarede klagen i brev af 9. september 2003 og oplyste, at årsregningen var udstedt på baggrund af skønnede aflæsninger, og at årsregningen kunne omskrives, dersom klager fremsendte faktiske aflæsninger af både gas- og elmåler.

Herefter modtog klager en rykker af 16.11.2004 på beløbet tillagt rykkergebyr og 261,39 kr. i rente, i alt 2.121,09 kr.

Klager gjorde indsigelse herimod i brev af 17.11.2004. Indklagede besvarede ikke henvendelsen, men sendte en ny rykker pr. 30.11.2004.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Som sagen foreligger oplyst vedrører den en årsregning for elforbrug for perioden 31. maj 2002 - 31. januar 2003.

På baggrund af parternes oplysninger lægger nævnet til grund, at det påklagede betalingskrav angår en periodisk opgørelse af elforbruget, og at forbrugsperioden vedrører to årsopgørelser for 2002 og 2003.

Nævnet bemærker i øvrigt, at det påklagede forbrug må anses for relativt lavt for en husstand af den aktuelle størrelse og boligtype.

Efter retspraksis påhviler det en forbruger, der påstår, at det målte forbrug ikke svarer til det faktiske forbrug, at dokumentere denne påstand, eller på anden måde sandsynliggøre, at det målte forbrug ikke skulle svare til det faktiske forbrug.

Da klager ikke på anden måde har sandsynliggjort, at det fakturerede forbrug ikke svarede til det faktiske forbrug, kan nævnet ikke give klager medhold i den fremsatte klage om hel eller delvis reduktion af forbrugsregningen.

Efter rentelovens § 3, stk. 1, skal der betales rente fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. Efter stk. 3 skal der dog tidligst betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse. Endelig kan retten efter stk. 5 i særlige tilfælde bestemme, at rente skal betales fra et tidligere eller senere tidspunkt.

Efter nævnets opfattelse har klager på grund af indklagedes forhold først ved ankenævnsbehandlingen fået de nødvendige oplysninger til bedømmelse af kravets berettigelse og størrelse. Efter princippet i rentelovens § 3, stk. 5, har indklagedes betalingskrav derfor først forfaldsdato ved afgørelsens dato, jf. rentelovens § 3, stk. 3, og kravet kan først forrentes 30 dage herefter.

Nævnet traf afgørelse om, at ankenævnet ikke kunne give klager medhold i det fremsatte krav over for indklagede om at få reduceret det fakturerede forbrug.

Indklagede blev dog pålagt at sende en ny faktura, hvor samtlige pålagte morarenter og rykkergebyrer var krediteret klager.

Hent afgørelsen her (pdf)