Flytteregning - Krav om efterbetaling fremsat efter fraflytning på baggrund af tidligere ejers måleraflæsning

Klager havde været kunde hos indklagede siden juni 1996 på x-gade i Kolding og havde i hele perioden foretaget selvaflæsning af elmåleren. Den 9. november 2003 fremsendte klager en flyttemeddelelse til indklagede, der også indeholdt slutaflæsninger for el- og gasmåleren. Målerstanden for el var oplyst til 45.194 kWh. Ved årsaflæsningen 13.12.2002 havde klager aflæst elmåleren til 41.665 kWh.

Indklagede sendte 27.11.2003 en flytteopgørelse for perioden 01.01.2003 - 15.11.2003 på 2.989,13 kr.

I brev af 12.05.2004 oplyste indklagede, at indklagede fra den tidligere ejer havde fået oplyst, at klagers måleraflæsning ikke var korrekt. Indklagede havde foretaget en kontrolaflæsning 11.05.2004 af måleren og aflæst elmåleren til 62.546 kWh. Indklagede anførte, at elmåleren havde vist 62.546 kWh pr. 05.11.2003 og 63.745 kWh pr. 10.02.2004. Med brevet var vedlagt en ny flytteregning med et efterbetalingskrav på 24.140,84 kr. svarende til et ubetalt forbrug på 17.352 kWh.

Sagen blev indbragt for ankenævnet, der traf følgende

AFGØRELSE:

Sagen vedrører en flytteregning for el, hvor klager ved fraflytning i november 2003 havde slutaflæst måleren. Målerstanden blev oplyst til 45.194 kWh, og klager modtog derefter uden nogen forbehold en flytteopgørelse på 2.989,13 kr. for perioden 1. januar 2003 til 15. november 2003.

Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at indklagede alene på baggrund af en henvendelse fra den tidligere ejer på adressen havde fået oplyst, at klagers flytteaflæsning ikke kunne være korrekt.

Indklagede foretog en kontrolaflæsning den 11. maj 2004 og aflæste målerstanden til 62.546 kWh. Herefter foretog indklagede ensidigt og uden forudgående kontakt til klager en ny beregning af klagers elforbrug og fremsendte en ny flytteopgørelse på 24.140, 94 kr. svarende til et påstået ubetalt forbrug på 17.352 kWh.

Indledningsvis bemærker ankenævnet, at hverken klager eller elselskabet har fundet behov for at få måleren undersøgt, og at der i øvrigt ikke foreligger omstændigheder, som kan indikere, at der skulle være fejl på måleren.

Ankenævnet finder efter det oplyste, at klager umiddelbart efter sin fraflytning har modtaget en endelig flytteregning, og at klager derfor med rette har kunnet gå ud fra, at hendes forbrug på installationsadressen var afregnet.

Nævnet finder det ikke rimeligt, at indklagede et halvt år efter modtagelse og accept af klagers flytteaflæsning ensidigt ændrer klagers forbrug og stiller krav om betaling af et betragteligt merforbrug på baggrund af en henvendelse fra en tredjemand. Indklagedes kontrolaflæsning er først sket mere end ½ år efter fraflytningen. Det er herefter nævnets opfattelse, at der på grund af tidsperioden er usikkerhed om, hvorvidt det konstaterede merforbrug er foretaget af klager, lejlighedens ejer eller en efterfølgende indflyttet ny lejer. Hvis indklagede derfor vil kræve merforbruget betalt af klager, påhviler det indklagede under disse omstændigheder at føre bevis for, at det er klager, der har afholdt merforbruget.

Indklagede har efter nævnets vurdering ikke dokumenteret, at merforbruget kan henregnes til klager eller på anden måde ført det fornødne bevis herfor.

Da klager således med rette har indrettet sig på den endelige flytteregning af 27.11.2003, finder nævnet, at klager skal fritages for at betale merbetalingskravet på 24.429,97 kr.

Klager skylder herefter alene det oprindelige flyttekrav, tillagt to rykkergebyrer og eventuelle morarenter efter rentelovens regler.

Med omkostningerne forholdes således, at indklagede til ankenævnet skal betale sagens omkostninger på 7.000 kr., jf. § 24, stk. 1, nr. 2, i ankenævnets vedtægter og pkt. 1 a i bilaget til vedtægterne, jf. § 3 i bekendtgørelsen om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn.

Klagegebyret tilbagebetales til klager i medfør af ankenævnets vedtægter § 23, stk. 2.

Hent afgørelse her (pdf)