Regningsklage - Opkrævning af ekstraregning for forbrug 1 år tidligere - Betaling af a conto regning anset dokumenteret ved kopi af bankkontoudskrift

Klager købte en ejendom i Valby i januar 2003 og blev tilmeldt som kunde hos indklagede den 15. januar 2003 - måleren i ejendommen blev aflæst.

Den 23. juli 2003 får klager tilsendt en a conto regning, som var udstedt til den tidligere beboer af ejendommen og var på 5.028 kr.

Klager betalte regningen via bankoverførsel den 12. august 2003, men indklagede registrerede ikke denne indbetaling som foretaget af klager.

Den 10. december 2003 modtog klager en årsregning for perioden 16. januar 2003 til 28. november 2003 på 2.177,09 kr. På regningen var der angivet et elforbrug i perioden på 8.720 kWh. Den 16. juni 2004 nedtoges den gamle måler hos klager, og en ny type måler blev sat op. Samtidig blev den gamle måler aflæst.

Den 14. april 2005 fik klager tilsendt to årsregninger til dækning af betaling for det fulde forbrug i perioderne fra 16. januar 2003 til 28. november 2003 på 15.228,59 kr. og 29. november 2003 til 28. november 2004 på 30.602,74 kr. Med regningerne fulgte en kontoinformation (bilag 6), som udviste et samlet betalingskrav på 43.654,24 kr.

Sagen blev indbragt for ankenævnet, der traf følgende

AFGØRELSE:

Sagen vedrører dels spørgsmålet om, hvorvidt klager er forpligtet til at betale en ekstraregning for forbruget i perioden 16. januar til 28. november 2003, og dels om klager har et krav på en reduktion af regningen for perioden 29. november 2003 til 28. november 2004.

Indledningsvis bemærker ankenævnet, at hverken klager eller indklagede har fundet anledning til at kræve måleren undersøgt. Da der i øvrigt heller ikke foreligger oplysninger, der indikerer, at der skulle være fejl på måleren, lægger nævnet de på regningerne anførte forbrugstal til grund for afgørelsen.

For perioden 16.01.2003 - 28.11.2003 lægger nævnet efter det oplyste til grund, at klager havde tilmeldt sig som kunde på installationsadressen, og at indklagede havde registreret klager som værende kunde på installationsadressen. Det kan derfor alene bero på en fejl hos indklagede, at a conto regningen af 23.07.2003, der angår en periode, der ligger måneder efter klagers tilmelding og registrering som kunde, alligevel er udstedt med den tidligere ejers navn og dennes kundenummer.

Ved klagers dokumentation i form af kontoudskrift fra banken anser nævnet det for bevist, at det er klager, der har betalt a conto regningen af 23.07.2003 på 5.028 kr. Det er herefter indklagedes egen fejl, at a conto betalingen ikke er registreret som afdrag for forbrug på installationsadressen.

Nævnet lægger herefter til grund, at klager har indbetalt 5.028 kr. til indklagede. Endvidere lægger nævnet til grund, at klager også har betalt årsregningen af 10.12.2003 på 2.177,09 kr. for et forbrug på 8.720 kWh.

På denne baggrund vurderer nævnet, at klager har haft en berettiget tro på, at årsregningen for perioden 16. januar til 28. november 2003 var betalt og endelig afregnet.

Den 14. april 2005 - og således mere end 1 år efter - fremsendte indklagede en ny årsregning for samme periode og krævede en efterbetaling på 15.228,59 kr.

Klager har som ovenfor nævnt været i god tro om, at årsregningen for denne periode var betalt, og har efter nævnets opfattelse med rette indrettet sig herpå. Ved først i april 2005 at fremsætte krav om regulering af årsregningen for perioden 16.01.2003 - 28.11.2003, har indklagede udvist en sådan passivitet, at indklagede herved har fortabt retten til at kræve yderligere beløb betalt af klager for denne periode.

Vedrørende regningen for perioden 29.11.2003 - 28.11.2004 bemærker nævnet, at årsregningen først udsendes i april 2005, men at dette ikke i sig selv giver grundlag for at reducere betalingskravet for denne periode. Da årsregningen dækker betaling for det forbrug, der er foretaget, kan nævnet derfor ikke give klager medhold i denne del af klagen.

Klager får delvis medhold i et sådant omfang, at der med omkostningerne forholdes således, at indklagede til ankenævnet skal betale sagens omkostninger på 7.000 kr., jf. § 24, stk. 1, nr. 2 i ankenævnets vedtægter og pkt. 1 a i bilaget til vedtægterne, jf. § 3 i bekendtgørelsen om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn.

Klagegebyret tilbagebetales til klager i medfør af ankenævnets vedtægter § 23, stk. 2.

Hent afgørelsen her (pdf)