Regningsklage - Bevis for fraflytning - Folkeregisteradresse

Den 18. august 2003 modtog indklagede en flyttemeddelelse fra YY, som oplyste, at hun den 01.10.2002 var flyttet ind på forbrugsstedet Mimersgade, der var klagers tidligere adresse. Meddelelsen indeholdt ikke oplysning om målerstand. YY oplyste over for indklagede, at hun i en periode havde betalt elregninger for klager.

Indklagede udfærdigede derefter en flytteafregning af 04.09.2003 til klager for perioden 31.08.2002 - 01.10.2002 med opkrævning af 4.580,02 kr. for et elforbrug på 2.671 kWh og et gasforbrug på 237 m3.

Klager kontaktede herefter indklagede og oplyste, at hun var fraflyttet forbrugsstedet allerede i 2001. Indklagede oplyste overfor klager, at flyttedatoen kunne ændres, hvis klager kunne dokumentere, at hun havde indsendt flyttemeddelelse, eller at hendes råderet over forbrugsadressen ophørte tidligere end 1. oktober 2002. Da klager ikke kunne dette, og indklagede fastholdt betalingskravet, blev sagen forelagt ankenævnet, der traf følgende:

AFGØRELSE

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at kontraktforholdet mellem den enkelte slutbruger og forsyningsselskabet er reguleret dels af selskabets til Energitilsynet anmeldte leveringsbetingelser, dels af den til enhver tid gældende elforsyningslov, samt af andre relevante love.

Det fremgår af afsnit 11.2 i indklagedes leveringsbestemmelser, at kunden hæfter for betaling indtil den dato, til hvilken aftalen er opsagt, og kunden har givet adgang til aflæsning af måleren, eller der foreligger en accepteret selvaflæsning, eller en ny kunde er indtrådt i aftaleforholdet, og hvor denne har oplyst målerstanden. Der er ikke stillet krav til, hvorledes opsigelse af aftalen eller meddelelse om flytning skal afgives. I overensstemmelse med de sædvanlige bevisbyrderegler påhviler det dog meddeleren at dokumentere, at opsigelse eller flyttemeddelelse er afgivet, og at meddelelsen er kommet frem til selskabet.

Vedrørende udsendelse af elregninger til den registrerede forbrugsadresse skal nævnet udtale, at en forbruger fx i forbindelse med flytning kan have rådighed over to boliger i en kortere periode, og kan ønske at få leveret el til begge boliger. En forbruger kan imidlertid kun lade én folkeregisteradresse registrere, hvorfor folkeregisteradresse som udgangspunkt ikke generelt er egnet til at afgøre, om der består en aftale om at levere elektricitet. Det forhold, at indklagede som forsyningsselskab i denne sag er kommunalt, kan ikke føre til et andet resultat. I den konkrete sag afviger oplysninger i CPR-registret om fraflytningstidspunkt med det tidspunkt, som klager har anført i sagen.

Nævnet bemærker, at klager ikke under sagens behandling ved ankenævnet med tilstrækkelig sandsynlighed har kunnet godtgøre, at der er givet meddelelse til indklagede om flytning tidligere end den 1. oktober 2002. Nævnet må herefter lægge til grund, at klager ikke har meddelt fraflytning til indklagede før dette tidspunkt.

Herefter er det ikke urimeligt at lade klager hæfte for betaling af elforbrug for perioden fra sommeren 2001, hvor klager efter egne oplysninger flyttede fra lejligheden, til 1. oktober 2002, hvor indklagede modtog underretning om ændret kundeforhold.

Nævnet finder det ikke urimeligt, at klager hæfter over for indklagede for eventuelle lejeres eller brugeres elforbrug, indtil klagers opsigelse af elleveringsaftalen er kommet frem til indklagede. Dette gælder uanset, om eventuelle lejere eller brugere skal betale endeligt i retsforholdet mellem udlejeren (elselskabets kunde) og lejeren/brugere, idet dette retsforhold er indklagede uvedkommende.

Hent afgørelsen her (pdf)