Passivitet - Skønnet forbrug - Manglende selvaflæsninger i 3 år - Frist for indgivelse af klage til Ankenævnet på Energiområdet

Indklagede sendte den 12. oktober 2002 en årsregning til klager på baggrund af dennes selvaflæsning den 15. september 2002, hvor målervisningen var 20.091 kWh. Regningen angik perioden 16.09.2001 - 15.09.2002 med et elforbrug på 9.447 kWh og et samlet betalingskrav inkl. første a conto rate på 14.074,02 kr.

I årene 1999-2001 har klager oplyst, at klager havde udfyldt og sendt selvaflæsningskort, mens indklagede har anført, at selskabet ikke har modtaget disse.

Indklagede har udsendt årsregninger i 1999-2001 på baggrund af et skøn over klagers forbrug. Det fremgik at årsregningerne, at aflæsningen, der lå til grund for beregningen af forbruget, var skønnet.

Ved årsregningen af 12. oktober 2002 opkrævede indklagede betaling for det af klager aflæste forbrug fratrukket det opkrævede beløb i perioden siden sidste aflæsning den 15. september 1998. Det skønnede forbrug i de foregående 3 år havde været lavere end det nu aflæste forbrug. Årsregningen var derfor væsentlig større end sædvanligt, idet den reelt indeholdt en efterregning for de tre år hvor indklagede ikke havde modtaget selvaflæsninger fra klager.

Klager bad ved brev af 12. november 2002 indklagede om en redegørelse, og efter modtagelse af denne indgik klager en betalingsordning med indklagede og beløbet er nu betalt.

I februar 2005 klagede klager til indklagede over samme forhold, og anmodede om at få de 15.000 kr. betalt tilbage, idet disse var uberettiget opkrævet.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Sagen vedrører en årsregning for levering af el udfærdiget på baggrund af klagers selvaflæsning, men hvor forbruget de foregående tre år havde været skønnet.

Nævnet lægger efter det oplyste til grund, at klager første gang reklamerede i november 2002, men betalte beløbet, da indklagede afviste reklamationen.

Da klager imidlertid først har reageret over for indklagede ca. 2 år og 7 måneder efter den oprindelige afvisning af klagen og betaling, finder nævnet, at klager ved den udviste passivitet har afskåret sig fra at kræve det betalte beløb tilbage. Nævnet lægger vægt på, at parternes mellemværende blev endeligt afviklet ved klagers betaling uden noget forbehold fra klagers side, efter at reklamation var afvist. Indklagede har derfor med føje indrettet sig på, at parternes mellemværende var endeligt afviklet.

Nævnet finder ikke, at klagers fornyede henvendelse om samme forhold ca. 2½ år senere ændrer herved.

Hent afgørelse her (pdf)