Afgørelse

Nummer
1920-0101-0610

Aftaleforhold - Krav om depositum for levering på privatadressen efter klagers konkurs med et bageri (enkeltmandsfirma).

Klagen drejer sig om et aftaleforhold, hvor der blev krævet depositum for at levere på en privatadresse.

AFGØRELSENS KONKLUSION

Ankenævnet kan ikke give klager medhold i det fremsatte krav over for indklagede, Energi Fyn Net A/S & Fynsk Energi A/S, om fritagelse for betaling af depositum.

 

SAGSRESUMÉ

 

Klagen angår indklagedes krav om betaling af depositum på kr. 5.400 for fortsat levering af el på klagers privatadresse som følge af, at klager pr. den 2. februar 2009 gik personligt konkurs med sit bageri.

 

Ved brev af 6. februar 2009 rettede indklagede henvendelse til advokat med krav om depositum for klagers privatadresse samt erhvervsadresse, da indklagede havde klager personligt registreret på begge målere.

 

Advokaten henviste ved brev af 12. februar 2009 indklagede til at kontakte klager direkte. Ved brev af 8. april 2009 anmodede indklagede klager om for så vidt angår privatadressen at indbetale et kontant depositum på kr. 5.400 svarende til 6 måneders elforbrug.

 

Indklagede fremsendte ved brev af 27. april 2009 en rykkerskrivelse. Indklagede oplyste samtidig klager om, at elforsyningen ville blive afbrudt uden yderligere varsel, hvis depositum ikke blev betalt.

 

Klager bemærkede i e-post af 29. april 2009 at finde kravet om depositum uberettiget. Ved e-post af 30. april 2009 oplyste indklagede at fastholde kravet.

 

Indklagede har herefter tilbudt klager, at sikkerhedsstillelsen kan afvikles med kr. 2.000 pr. måned, første gang den 1. maj 2009. Klager har betalt dette beløb under protest.

 

Ved brev af 4. maj 2009 indbragte klager herefter sagen for ankenævnet.

 

Hent afgørelsen her (pdf)