Afgørelse
Nummer
12/04863
Grundejerforenings aftale om vejbelysning ▪ Ikke en energiaftale
Kompetence - Aftaler ▪ Kontrakt vedrørende levering af udendørs vejbelysning til grundejerforening ▪ Klage over opkrævning af ekstraordinær abonnementsstigning til dækning af udgifter i forbindelse med udendørs vejbelysning
AFGØRELSENS KONKLUSION
Ankenævnet afviser at behandle sagen, da den ikke er omfattet af ankenævnets kompetence.
SAGSRESUMÉ
Klager er en grundejerforening. Sagen drejer sig om, hvorvidt indklagede kan kræve udgifter til udskiftning af vejbelysning dækket hos klager.
Den 18. oktober 2010 sendte indklagede et brev til klager, hvori der blev informeret om et ekstraordinært abonnement stigning på udendørsbelysning.
Stigningen var blandt andet begrundet i et EU direktiv, der medførte, at en række lygter samt udstyr skulle udskiftes og renoveres, for at opfylde de nye krav.
Klager tog herefter kontakt til indklagede med uddybende spørgsmål til stigningen, herunder indklagedes hjemmel til den pågældende opkrævning. Klager mente ikke at være omfattet, idet klagers lygter allerede opfyldte disse betingelser.
Der har efterfølgende været korrespondance mellem parterne, der dog ikke er nået til enighed.
Hent afgørelsen her (pdf)