Rykkergebyr – hvad er reglerne?

Typisk handler sagerne om:

• hvorvidt energiselskabet har opkrævet for mange rykkergebyrer

• hvorvidt energiselskabet har haft en rimelig grund til at opkræve et rykkergebyr

Hvad er en rykkerskrivelse og et rykkergebyr?

En rykkerskrivelse er en påmindelse om betaling af en regning, som forbrugeren ikke har betalt inden sidste rettidige betalingsdato. Ved en ”skrivelse” forstås enhver læsbar meddelelse, uanset om den er fremsendt med brev eller på anden måde, for eksempel pr. e-mail.

Energiselskabet vil ofte opkræve et rykkergebyr for at sende en rykkerskrivelse. Rykkergebyret må højst være på 100 kr. for hver rykkerskrivelse, og energiselskabet må højst sende tre rykkerskrivelser med rykkergebyr for det samme krav. Baggrunden herfor er, at selskabet efter en forgæves rykker bør tage stilling til, om der i stedet skal søges indgået en aftale om henstand, eller om sagen skal overgå til inkasso.

Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, der er sendt med mindst 10 dages mellemrum.

Reglerne om rykkerskrivelser og -gebyrer fremgår af rentelovens § 9 b.

Der må højst opkræves tre rykkergebyrer, når forbrugeren er i fortsat restance

Når en forbruger får leveret el, gas og fjernvarme, er forbrugeren i et løbende kundeforhold med sit energiselskab. Hvis forbrugeren har gæld til energiselskabet, må energiselskabet højst opkræve tre rykkergebyrer hos forbrugeren – også selv om der er sendt flere fakturaer til forbrugeren.

Eksempel:

I ovenstående eksempel har forbrugeren haft en gæld til energiselskabet i perioden 1. januar - 18. april 2021. I denne periode må energiselskabet derfor højst opkræve tre rykkergebyrer á 100 kr. i alt.

Energiselskabet har ikke opkrævet mere end tre rykkergebyrer á 100 kr. for hver enkelt faktura, men energiselskabet har i alt opkrævet seks rykkergebyrer á 100 kr. i perioden.

Ved at opkræve seks rykkergebyrer i alt, mens forbrugeren har haft gæld til energiselskabet, har energiselskabet derfor opkrævet tre rykkergebyrer mere, end det har ret til.

Se nævnets afgørelse i sag 20/14557.

Rykkerskrivelse med gebyr skal fremsendes med rimelig grund

Der må kun opkræves et rykkergebyr, hvis der er fremsendt en rykkerskrivelse, og rykkerskrivelsen er fremsendt med rimelig grund.

Heri ligger der en forudsætning om, at energiselskabets krav faktisk bestod, da rykkerskrivelsen blev fremsendt. Har forbrugeren allerede betalt eller er energiselskabets krav forældet, har energiselskabet selvsagt ikke rimelig grund til rykke for betaling.

Energiselskabet har heller ikke rimelig grund til at rykke for betaling, hvis forbrugeren efter modtagelsen af den første rykkerskrivelse meddeler, at han ikke vil betale. Har forbrugeren efter modtagelsen af den første rykkerskrivelse meddelt energiselskabet, at beløbet ikke vil blive betalt, fordi forbrugeren ikke mener at skylde beløbet eller ikke er i stand til at betale, tjener det ikke noget formål at sende endnu en rykkerskrivelse. Vælger selskabet alligevel at rykke for betalingen, kan der ikke kræves gebyr herfor.

Se nævnets praksis herom i sagerne:

• 20/11221: Forbrugeren havde gjort indsigelse over for energiselskabets krav i forbindelse med modtagelse af første rykkerskrivelse med rykkergebyr. Fremsendelse af en yderligere rykkerskrivelse var derfor ikke sket med rimelig grund, og energiselskabet havde ikke ret til at opkræve rykkergebyr for den anden rykkerskrivelse.
• 20/16303: Energiselskabet var bekendt med, at forbrugerens e-mailadresse ikke virkede. Fremsendelse af rykkerskrivelser til forbrugeren var derfor ikke sket med rimelig grund, og energiselskabet havde ikke ret til rykkergebyr herfor.