Afgørelse
Nummer
25/04081
Udbetaling af tilgodehavende i slutafregning
Sagen drejede sig om, hvorvidt forbrugeren havde krav på at få udbetalt et tilgodehavende på 4.517,24 kr. efter skift af el-leverandør, og om forbrugeren havde ret til at få forrentet sit krav.
Afgørelse
Nævnet konstaterede, at forbrugeren havde krav på at få udbetalt det tilgodehavende på 4.517,24 kr., som fremgik af slutafregningen fra selskabet.
Med hensyn til forbrugerens krav om at få tilgodehavendet på 4.517,24 kr. forrentet, så mente nævnet, at forbrugeren havde ret til renter. Forbrugeren havde ret til renter, fordi selskabet ikke havde udbetalt tilgodehavendet rettidigt efter reglerne i elleveringsbekendtgørelsen.
Ifølge elleveringsbekendtgørelsen skal en slutafregning med udbetaling af et eventuelt tilgodehavende ske senest fire uger efter et skift af el-leverandør.
Forbrugerens rentekrav fastsættes efter renteloven.
Konsekvenser for parterne
- Forbrugeren fik medhold i sit krav.
- Selskabet skulle betale sagsomkostninger.
- Klagegebyret på 160 kr. blev tilbagebetalt til forbrugeren.