El-temaer
Sikkerhedsstillelse
Dette tema sætter fokus på sikkerhedsstillelse som krav for fortsat levering af el. Her kan du læse om ankenævnets retningslinjer ved behandling af denne problemstilling.
Spørgsmålet om hvorvidt et selskab kan kræve sikkerhedsstillelse af en forbruger, er en af de tilbagevendende problemstillinger hos ankenævnet.
Her vil vi informere om de retningslinjer der anvendes i vurderingen af krav om sikkerhedsstillelse i ankenævnet. Energiselskaber og forbrugere kan således blive klogere på, hvordan ankenævnet tolker lovgivningen.
Hvad er sikkerhedsstillelse?
Sikkerhedsstillelse er et beløb indbetalt af forbrugeren, som elleverandøren opbevarer for at sikre sig mod tab som følge af forbrugerens eventuelt manglende betaling for forbrugt el. Beløbet er således elleverandørens ”sikkerhed” for, at han ikke vil lide et tab i forbindelse med aftalen om levering af el.
Det vil sige, at en sikkerhedsstillelse er et beløb som ikke vedrører betaling for en aktuel restance. Sikkerhedsstillelsens formål er, at elleverandøren kan få dækket sit krav mod forbrugeren i det tilfælde, hvor forbrugeren ikke betaler sine fremtidige regninger.
Sikkerhedsstillelsen skal således ikke ses som en egentlig betaling, men som en for garanti for elleverandøren mod at lide tab i fremtiden.
Hvis forbrugerens betalingsmønster viser en risiko for, at elleverandøren i fremtiden ikke vil modtage betaling for sit krav, er der grundlag for at anmode om sikkerhedsstillelse.
Den manglende betaling kan skyldes, at forbrugeren ikke har midler til at betale elregningerne eller, at forbrugeren ikke vil betale regningen til den angivne frist. Argumentet for kravet om sikkerhedsstillelse kan således være risiko for manglende rettidig betaling eller manglende betalingsvilje.
Elleverandøren kan eventuelt bede om sikkerhedsstillelse før leveringsstart, hvis forbrugerens betalingsmønster danner grundlag herfor.
Skulle elleverandøren ønske at hæve aftalen med forbrugeren, for eksempel på grund af uregelmæssig betaling, skal elleverandøren først anmode forbrugeren om at stille sikkerhed.
Elleverandøren kan ikke lukke på grund af restance, men kan kræve sikkerhedsstillelse for det fremtidige forbrug af forbrugeren. Det er kun hvis forbrugeren ikke stiller sikkerheden inden for fristen, at elleverandøren kan lukke for strømmen.
Hvis en elleverandøren ikke giver forbrugeren mulighed for at stille sikkerhed, medfører det, at en eventuel forsyningsafbrydelse eller opsigelse af leveringsaftale er ulovlig. Elleverandøren kan blive erstatningsansvarlig for eventuelle skader, som en afbrydelse har medført.
En anden konsekvens er, at forbrugeren ikke skal betale for lukke- og åbnegebyr, hvis elleverandøren har afbrudt for forsyningen uden at stille krav om sikkerhed.
Når elleverandøren anmoder om sikkerhedsstillelse, skal de have særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed af forbrugeren. Størrelsen af sikkerhedsstillelsen må ikke overstige elleverandørens risiko ved levering af el op til fem måneders forbrug.
Hvornår elleverandøren har en særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller -villighed, er en konkret vurdering, der skal foretages i hver enkel sag. Vurderingen omfatter alle sagens omstændigheder, herunder særligt forbrugerens betalingshistorik.
Hvor lang er fristen til at stille sikkerhed?
Fristen for at betale sikkerhedsstillelse varierer efter, om forbrugeren er i et aktuelt restanceforhold eller ej.
Hvis forbrugeren ikke er i et restanceforhold, skal forbrugeren have to måneder til at stille sikkerhed. Hvis forbrugeren er i et aktuelt restanceforhold, skal elleverandøren først sende to rykkere for det skyldige beløb. Når fristen i rykker nr. 2 er udløbet, skal forbrugeren have 15 hverdage til at betale sikkerhedsstillelsen.
Følgende tabel illustrerer reglerne for sikkerhedsstillelse:
|
|
Betalingsfrist
|
Størrelse på sikkerhedsstillelse
|
|
Ikke i aktuel restance
|
2 måneder
|
Max 5 måneders forbrug
|
|
I aktuel restance
|
Når elleverandøren har sendt to rykkere og fristen i rykker nr. 2 er udløbet: 15 hverdage
|
Max 5 måneders forbrug
|
Herudover skal elleverandøren oplyse forbrugeren om, at konsekvensen af ikke at stille sikkerheden kan være ophævelse af elleveringsaftalen samt forsyningsafbrydelse.
Hvor findes reglerne om sikkerhedsstillelse?
Reglerne om sikkerhedsstillelse fremgår bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder §§ 13-16.
For at illustrere nævnets retningslinjer om sikkerhedsstillelse, har vi udvalgt en konkret situation, hvor du kan læse mere om nævnets retningslinjer:
Sikkerhedsstillelse baseret på for sen betaling af regninger og rykkere
1. Beskrivelse af situationen
Forbrugeren har igennem længere tid ikke overholdt betalingsfristerne, og elleverandøren vurderer på et tidspunkt, at der er risiko for manglende betaling i fremtiden.
Eksempel: En forbruger havde i perioden fra 2009 til 2015 modtaget i alt 18 gebyropkrævninger fra elleverandøren. Nogle var forårsaget af for sen indbetaling, andre af kombineret lukke/inkassovarsler. Ved klagens indlevering havde forbrugeren et udestående hos elleverandøren på ca. 7.000 kr.
2. Ankenævnets afgørelse
I denne type sager skal nævnet vurdere, om elleverandøren har en særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller – villighed. Nævnet foretager en helhedsvurdering af alle sagens omstændigheder, men særligt i forhold til forbrugerens betalingsmønster, antal rykkere, lukkevarsler og lignende.
Nævnet har udviklet nogle retningslinjer, som anvendes i vurderingen af sagen. Det er dog en konkret vurdering i hver enkelt sag, og der er således ikke tale om en egentlig fast praksis. Her er nogle af de faste punkter som tillægges betydning:
- Egentligt tab
- Det har betydning for nævnets vurdering, om elleverandøren har lidt et tab ved, at forbrugeren ikke har betalt sine regninger. Hvis forbrugeren kun har betalt for sent, har elleverandøren ikke lidt et egentligt tab, og dette taler således for, at der ikke kan opkræves sikkerhedsstillelse.
- Faktureringsmetoder.
- Hvis forbrugeren for nyligt er overgået til månedsvis afregning eller tilmeldt betalingsservice og efter dette tidspunkt ikke har betalt for sent, taler dette for, at der ikke kan opkræves sikkerhedsstillelse.
- Antal rykkere
- Hvis forbrugeren har modtaget et større antal rykkere eller lukkevarsler fra elleverandøren, taler dette for, at forbrugeren kan opkræves sikkerhedsstillelse. Én eller to rykkere er ikke tilstrækkeligt til at danne grundlag for sikkerhedsstillelse.
- Betalingsvillighed/betalingsevne
- Oftest ses manglende betalingsevne som værende årsagen til, at selskaberne opkræver sikkerhedsstillelse, idet nogle forbrugere ikke har økonomien til at betale deres elregninger. Dog kan der også være tale om manglende betalingsvillighed, i tilfælde hvor forbrugeren glemmer at betale sine regninger.
Indtil videre er sagerne om sikkerhedsstillelse blevet afgjort med dissens. Erhvervsrepræsentanterne holder fast på, at antallet af rykkere og lukkevarsler i sig selv danner grundlag for at kræve sikkerhedsstillelse, forudsat antallet af disse er tilstrækkeligt.
Begrundelsen for dissensen kan variere fra sag til sag, men kan generelt forklares med, at forbrugersiden derimod ikke lægger vægt på antallet af rykkere eller lukkevarsler, men derimod om forbrugeren har ubetalte regninger, og om elleverandøren derigennem har lidt et egentligt tab.
3. Konklusion
Det er ikke muligt at beskrive en præcis formel for nævnets praksis i denne type sager, da lovgivningen på området forudsætter en konkret vurdering af elleverandørens kreditrisiko ved at levere el til forbrugeren.
Dog kan det nævnes, at hvis en forbruger har modtaget én eller to rykkere, er dette ikke tilstrækkeligt til at berettige et krav om sikkerhedsstillelse. Der skal være særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed. Det vil sige, at der er flere omstændigheder, som skal tages i betragtning ved spørgsmålet om, hvorvidt kravet om sikkerhedsstillelse er berettiget.
Disse afgørelser illustrerer eksemplet: