Nyheder
Afslag på energisparetilskud
Husk at indgå aftale med energiselskabet før du begynder arbejdet, som vil føre til en energibesparelse.
Beskrivelse af situationen
Dette eksempel drejer sig om et tilfælde, hvor forbrugeren kontakter energiselskabet, da han har foretaget en anskaffelse som giver en energibesparelse i hans bolig. Energiselskabet afviser, at forbrugeren er berettiget til et energisparetilskud.
I den konkrete sag var et gammelt gasfyr holdt op med at virke, og forbrugeren fik med kort varsel installeret et nyt. På den måde opnåede forbrugeren en energibesparelse. Forbrugeren var bekendt med en ordning i sit gasselskab, som tilbød et tilskud på 3.000 kr. ved udskiftning af et gammelt gasfyr til et nyt, som er mere energibesparende. Han kontaktede selskabet for at ansøge om energisparetilskuddet. Energiselskabet afviste forbrugerens ansøgning, da han ikke havde søgt om tilskuddet før han fik arbejdet udført.
Det lagde nævnet vægt på
Nævnet konstaterede, at tilskudsordningen tager udgangspunkt i den politiske aftale af den 13. november 2012. Det følger af denne aftale, at energiselskaberne er forpligtet til at yde en indsats for at realisere energibesparelser hos de endelige forbrugere af energien.
Imidlertid er der metodefrihed for energiselskabet, som selv kan vurdere vælge hvilken type indsats de ønsker at støtte. For alle ordninger gælder betingelsen om, at tilskuddet skal være søgt inden arbejdet påbegyndes.
Nævnet vurderede således, at reglerne for at opnå tilskuddet er klare og forudsætter, at der skal søges om energisparetilskud før arbejdet iværksættes.
Denne afgørelse illustrerer eksemplet:
Tilmeld dig til nyhedsbrevet
Du vil blandt andet få information om nye afgørelser, temaer, regler, statistik fra ankenævnet mv. Nyhedsbrevet udkommer ca. 4 gange om året.