Sikkerhedsstillelse

Spørgsmålet om hvorvidt et selskab kan kræve sikkerhedsstillelse af en forbruger, er en af de tilbagevendende problemstillinger hos ankenævnet.

Her vil vi informere om de retningslinjer der anvendes i vurderingen af krav om sikkerhedsstillelse i ankenævnet. Energiselskaber og forbrugere kan således blive klogere på, hvordan ankenævnet tolker lovgivningen. 

Hvad er sikkerhedsstillelse?

Sikkerhedsstillelse er et beløb indbetalt af forbrugeren, som elleverandøren opbevarer for at sikre sig mod tab som følge af forbrugerens eventuelt manglende betaling for forbrugt el. Beløbet er således elleverandørens ”sikkerhed” for, at han ikke vil lide et tab i forbindelse med aftalen om levering af el. 

Det vil sige, at en sikkerhedsstillelse er et beløb som ikke vedrører betaling for en aktuel restance. Sikkerhedsstillelsens formål er, at elleverandøren kan få dækket sit krav mod forbrugeren i det tilfælde, hvor forbrugeren ikke betaler sine fremtidige regninger. 

Sikkerhedsstillelsen skal således ikke ses som en egentlig betaling, men som en for garanti for elleverandøren mod at lide tab i fremtiden. 

Hvornår er sikkerhedsstillelse relevant?

Hvis forbrugerens betalingsmønster viser en risiko for, at elleverandøren i fremtiden ikke vil modtage betaling for sit krav, er der grundlag for at anmode om sikkerhedsstillelse.

Den manglende betaling kan skyldes, at forbrugeren ikke har midler til at betale elregningerne eller, at forbrugeren ikke vil betale regningen til den angivne frist. Argumentet for kravet om sikkerhedsstillelse kan således være risiko for manglende rettidig betaling eller manglende betalingsvilje.

Elleverandøren kan eventuelt bede om sikkerhedsstillelse før leveringsstart, hvis forbrugerens betalingsmønster danner grundlag herfor. 

Skulle elleverandøren ønske at hæve aftalen med forbrugeren, for eksempel på grund af uregelmæssig betaling, skal elleverandøren først anmode forbrugeren om at stille sikkerhed.

Elleverandøren kan ikke lukke på grund af restance, men kan kræve sikkerhedsstillelse for det fremtidige forbrug af forbrugeren. Det er kun hvis forbrugeren ikke stiller sikkerheden inden for fristen, at elleverandøren kan lukke for strømmen.

Hvilken konsekvens har kravet om sikkerhedsstillelse?

Hvis en elleverandøren ikke giver forbrugeren mulighed for at stille sikkerhed, medfører det, at en eventuel forsyningsafbrydelse eller opsigelse af leveringsaftale er ulovlig. Elleverandøren kan blive erstatningsansvarlig for eventuelle skader, som en afbrydelse har medført.

En anden konsekvens er, at forbrugeren ikke skal betale for lukke- og åbnegebyr, hvis elleverandøren har afbrudt for forsyningen uden at stille krav om sikkerhed.

Hvornår må elleverandøren anmode om sikkerhedsstillelse?

Når elleverandøren anmoder om sikkerhedsstillelse, skal de have særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed af forbrugeren. Størrelsen af sikkerhedsstillelsen må ikke overstige elleverandørens risiko ved levering af el op til fem måneders forbrug.

Hvornår elleverandøren har en særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller -villighed, er en konkret vurdering, der skal foretages i hver enkel sag. Vurderingen omfatter alle sagens omstændigheder, herunder særligt forbrugerens betalingshistorik.

Hvor lang er fristen til at stille sikkerhed?

Fristen for at betale sikkerhedsstillelse varierer efter, om forbrugeren er i et aktuelt restanceforhold eller ej.

Hvis forbrugeren ikke er i et restanceforhold, skal forbrugeren have to måneder til at stille sikkerhed. Hvis forbrugeren er i et aktuelt restanceforhold, skal elleverandøren først sende to rykkere for det skyldige beløb. Når fristen i rykker nr. 2 er udløbet, skal forbrugeren have 15 hverdage til at betale sikkerhedsstillelsen.

Følgende tabel illustrerer reglerne for sikkerhedsstillelse:

Herudover skal elleverandøren oplyse forbrugeren om, at konsekvensen af ikke at stille sikkerheden kan være ophævelse af elleveringsaftalen samt forsyningsafbrydelse.

Hvor findes reglerne om sikkerhedsstillelse?

Reglerne om sikkerhedsstillelse fremgår i elforsyningslovens § 6 b, samt i bekendtgørelsen om elhandelsvirksomheders opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder § 8 - 10.

Indtil den 1. april 2016 fremgik reglerne af elforsyningslovens § 72, stk. 5. 

Eksempler

For at illustrere nævnets retningslinjer om sikkerhedsstillelse, har vi udvalgt en konkret situation, hvor du kan læse mere om nævnets retningslinjer.

› Se eksempel: Sikkerhedsstillelse baseret på for sen betaling af regninger og rykkere